Min helbredssituation

Gennemførelsen af mine musikkonkurrencer blev brat afbrudt i slutningen af oktober 2024, medens jeg var i færd med at gennemføre konkurrencen i Johann Sebastian Bach: Violinkoncert, A-mol, BWV 1041, fordi jeg blev alvorligt syg. Den rigtige diagnose, stillet af Frederiksberg Hospital (Hjerteambulatorium Y3), er hjertesvigt forårsaget af hypertensiv nefropati, dvs. svær nefropati, som ledsaget af ubehandlet hypertension forårsager hjertesvigt, LVEF 15%. Siden jeg blev udskrevet fra hospitalet i slutningen af december 2024, har jeg overvejet, om jeg skulle afslutte musikkonkurrencerne, som er mit livsværk. Jeg har nu besluttet at fortsætte trods dårligt helbred; jeg vil hellere dø af akut hjertestop (én af de mulige dødsårsager for patienter, der lider af hjertesvigt) i fuld færd med at gennemføre en musikkonkurrence end leve et vegetativt liv som forhenværende musikvidenskabsmand.

I praksis betyder det, at jeg vil begynde at indsamle bidrag til den forestående konkurrence i Wolfgang Amadeus Mozart: Symfoni nr. 35, D-dur, KV 385, “Haffner”, i juli eller august måned, når jeg har anskaffet en ny smartphone.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *